|
|
BlueCielo har fået fodfæste i dansk industriDanske industrivirksomheder inden for en lang række brancher har for alvor fået øjnene op for BlueCielos produkter til dokumentstyring. Det stod klart ved BlueCielo og Cad-Qs fælles kundemøde 8. september ved tilkørslen til Europas længste hængebro, Storebæltsbroen i Danmark. Over 40 deltagere fra nogle af Danmarks mest markante industrivirksomheder deltog og værten ved mødet var virksomheden Sund og Bælt, der har bygget Storebæltsbroen, og som nu står for driften af anlægget samt en række andre trafikanlæg i Danmark. 40 Meridian-brugere fra en lang række toneangivende danske og svenske virksomheder mødte 8. september op til det årlige CAD-Q /BlueCielo arrangement i Danmark. Det blev en dag med en stribe indlæg, erfaringsudvekslinger og fra BlueCielo fik brugerne et indblik i, hvordan virksomheden arbejder med udvikling af de kommende versioner af Meridian.
Tre eksperter fra hollandske BlueCielo var med for at møde de danske brugere og Edwin van Dijk, Director of Product Management, valgte at lægge ud med en præsentation af nye features, og ideer til kommende muligheder, der tilsammen viser, i hvilken retning BlueCielos Meridian Enterprise produkter vil udvikle sig i de kommende år: Mere kontrol, flere muligheder for udveksling af data og bedre muligheder for arbejde i grupper og på tværs af afdelinger, der er geografisk spredt bliver vigtige fokuspunkter. Samtidig arbejdes der på yderligere integration med en række andre industriapplikationer, herunder ERP-systemer, Microsoft-løsninger og CAD-programmer. Hostede løsninger og specialmoduler ”Vi vil i fremtiden også have fokus på udviklingen af hostede solutions, og vi vil fortsætte med at udvikle særlige moduler rettet mod enkelte branchers behov. Et eksempel herpå er det kommende FDA-modul til 2012 versionen af Meridian, som indeholder en dokumentstyring, der hjælper virksomheder i fødevare og medicinalindustrien med at leve op til de amerikanske myndigheders krav,” sagde Edvin van Dijk, der også gav deltagerne et indblik i Blue Cielos visioner om Lifecycle-management - ikke blot for produkter, men også produktionsgange og ligefrem for hele produktionsanlæg. Meridian håndterer dokumentstyring ved historiske anlægsarbejder Sund og Bælts brug af BlueCielos Meridian blev præsenteret af Kurt Lauring, der er systemadministrator hos Sund og Bælt. Deres System er koblet til drift- og vedligeholdelsessystemet Maximo samt til kvalitetsstyringsværktøjet Link, hvilket for Sund og Bælt giver et sammenhængende og robust system baseret på standardsoftware. Det er og har været helt nødvendigt. Sund og Bælts har nemlig et enormt dokumentationsomfang. Virksomheden har i dag 300.000 dokumenter og 900.000 filer i alt fordelt på 14 vaults. Ved Storebæltsprojektets slutning i 1998 modtog man 2 mio. sider med teknisk dokumentation, 35.000 cad-tegninger og tusinder af omfattende manualer. Det svarer til en 210 meter høj stak af dokumenter – næsten lige så højt som pylonerne, der bærer broen. Med Meridian blev det muligt at holde styr på den store datamængde blandt en lang række brugere i et komplekst samspil. Nye muligheder for arbejde i marken med La Niña DMS Kurt Lauvring præsenterede også et nyt projekt hos Sund og Bælt, som benyttes i forbindelse med tekniske tegninger, der printes ud fra Meridian. Ved hjælp af en tegnepen og softwaren La Niña DMS (Digital Markup System) kan håndskrevne noter og tegninger foretaget på en udprintet tegning helt automatisk blive tilføjet til de oprindelige CAD, Word og PDF-filer. – En smart løsning, der giver helt nye muligheder for arbejde i marken med CAD og Meridian. Klaus Grand, Administrative Coordinator fra Femern Bælt A/S var også til stede. Femern Bælt A/S er den organisation, som skal stå for bygningen af den faste forbindelse mellem Sjælland og Tyskland, en 20 kilometer lang tunnel under vandet. Femern Bælt A/S har lært af Sund og Bælts erfaringer med dokumentstyring og vil i forbindelse med den kommende Femern-forbindelse benytte Meridian som det grundlæggende dokumentstyringsværktøj til det omfattende og historiske byggeri. CAD-Q /BlueCielo arrangementet strakte sig over en hel dag, med en levende diskussion og brugerindlæg, samt en gennemgang af de add-ons til Meridian, som CAD-Q har udviklet til danske og skandinaviske brugere. Arrangementet blev desuden besøgt af BlueCielo-brugere som Leo Pharma, Coloplast, Thermo Fischer og et større offentligt hospital. |







